Kæbekirurgisk Klinik tilbyder sundhedsfaglig rådgivning via en videokonsultation på mobiltelefon eller computer. Videokonsultationen foregår via Kæbekirurgisk Kliniks hjemmeside.
Videokonsultationen kan sammenlignes med en telefonkonsultation, hvor det dog via video er muligt at få en visuel dialog med en kæbekirurg, og du kan præsentere symptomer/problemer, hvor det er muligt via mediet.
Patientkontakt skal efter lovgivningen journalføres. Videokonsultation er også omfattet heraf, hvorfor der er et lovkrav om journalisering.
Er der forstyrrelser i videosignalet pga. dårlig internetforbindelse gennemføres konsultationen som telefonkonsultation.